En ny analyse fra CEPOS afslører, at stigningen i de offentlige udgifter til ledelse og administration hovedsageligt tilskrives staten. Siden 2011 er statens udgifter steget med 17,8 milliarder kroner, der nu udgør næsten 75% af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Samlet set er udgifterne steget med 24 milliarder kroner, når man ser på perioden frem til 2025.
Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS, fremhæver, at de betydelige beløb kunne frigøres til forbedringer i velfærden eller til skattelettelser, hvis man fokuserede mere på effektiviseringer i den offentlige sektor, hvilket hidtil ikke er sket i tilstrækkelig grad.
Analysen indikerer, at den væsentligste del af væksten er sket i staten, mens tilføjelserne i kommuner og regioner ikke kan sammenlignes i omfang. "Det er problematisk, at det politiske fokus på at reducere bureaukratiet i praksis ikke har givet varige resultater. Lønningerne for administrative medarbejdere er steget mere end for direkte patientrettede medarbejdere, hvilket tydeliggør den ineffektivitet, der eksisterer," pointerer Larsen.
Antallet af administrative stillinger er steget med 7.029 siden SVM-regeringens tiltrædelse, hvilket strider imod regeringens egne målsætninger om afbureaukratisering. CEPOS efterlyser tydeligere bindende mål for at styre og begrænse væksten af statsadministrationen.
Samtidig er det værd at bemærke, at rundt regnet 10.000 flere fuldtidsansatte er blevet ansat på de offentlige sygehuse siden 2019, hvoraf næsten halvdelen ikke arbejder direkte med patienter. Den stigende mængde af administrative stillinger rejser spørgsmål om, hvordan man kan effektivisere ressourcerne i det offentlige system for at sikre bedre service til borgerne og en mere strømlinet administration.