Statens Naturhistoriske Museum i København huser et af to komplette drontekranier i verden, hvilket nu har givet forskere værdifuld indsigt i den uddøde fugls sanseevner. Det sjældne kranium har været opbevaret i museets samlinger i flere århundreder og har nu bidraget til et internationalt forskningsprojekt ledet af University of Lethbridge i Canada. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan dronten opfattede sin verden, og hvilke sanser den besad.
Ved hjælp af avanceret CT-scanning, der skabte en detaljeret 3D-model af hjernens hulrum, er forskerne blevet i stand til at afsløre, at dronten kan have haft en mere kompleks sanseoplevelse sammenlignet med nutidens duer, som den er nært beslægtet med. Det tyder på, at denne uddøde fugl muligvis har haft en bedre lugtesans og større evne til at registrere berøringsindtryk gennem sit karakteristiske, store næb. Derudover tyder resultaterne på, at dronten kunne have været aktiv både daggry og skumring, hvilket indikerer et mere fleksibelt aktivitetsmønster.
Ifølge Peter Andrew Hosner, kurator for fugle ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet, er dronten et velkendt symbol på uddøde dyrearter, men der er stadig meget vi ikke ved om dens livsstil. Han bemærker, at adgangen til et af de eneste to bevarede drontekranier har givet unik indsigt i fuglens adfærd og fødesøgning.
Den anbefalede undersøgelse, der er publiceret i Zoological Journal of the Linnean Society, giver nye perspektiver på, hvordan dronten levede og interagerede med sit økosystem på Mauritius, inden den uddøde i slutningen af 1600-tallet. Det sjældne kranium, der har været en del af museets udstillinger i årevis, bliver nu en central del af forskningen inden åbningen af de nye udstillinger i 2027, hvor det vil fortsætte med at blive studeret og præsenteret for offentligheden.