Den 2. august 2026 markerer fireårsdagen for de nye barselsregler, der har ført til en markant stigning i den barsel, som privatansatte fædre tager. Ifølge en ny analyse fra Djøf har mænd nu et gennemsnit på 15,2 ugers barsel, hvilket er en stigning fra 12,7 uger i 2023. Dette underbygger den positive udvikling som følge af indførelsen af øremærket barsel til begge forældre som en del af regeringens reformer. Sara Vergo, formand for Djøf, påpeger, at det er et skridt fremad, der styrker børns mulighed for at opbygge tætte relationer til begge forældre tidligt i livet.
Trods de positive tendenser er der stadig udfordringer, som Djøf påpeger. Mange privatansatte fædre og mødre står stadig over for økonomiske barrierer, da 17 % af mændene og 11 % af kvinderne udelukkende er omfattet af funktionærloven. Det medfører, at de ikke har ret til fuld løn under barsel. ”Vi er slet ikke i mål endnu med hensyn til at sikre bedre lønretter, især for mænd, da løn spiller en væsentlig rolle for forældres valg af barselslængde,” siger Vergo.
Anciennitetskrav er en særlig udfordring, der begrænser forældres jobmobilitet og ligestilling. 26 % af mændene, der har bedre barselsvilkår, og 19 % af kvinderne er bundet af krav om ansættelsestid for at modtage løn under barsel. Djøf argumenterer for, at dette ikke kun diskriminerer nuværende og kommende forældre, men også hæmmer arbejdsmarkedets dynamik. ”Barsel bør ikke være et personalegode. Det er en essentiel del af at få børn, og anciennitetskrav har ikke plads i et moderne arbejdsmarked,” tilføjer Vergo.
Sammen med IDA, DM og Tænketanken EQUALIS arbejder Djøf i Barselsalliancen for at modernisere og forbedre barselsreglerne, så de bedre matcher nutidens arbejdsmarked.