I Danmark tages der rutinemæssigt hælprøver fra nyfødte, som nu viser sig at have en vigtig funktion i måling af antistoffer mod Gruppe B streptokokker (GBS). Dette er konklusionen på et nyligt studie udført af forskere fra Aarhus Universitet. Disse hælprøver, der tidligere primært blev anvendt til screening af sjældne, medfødte sygdomme, kan også afsløre, i hvilken grad nyfødte har modtaget antistoffer fra deres mødre under graviditeten.
GBS kan forårsage alvorlige infektioner hos nyfødte, hvilket har ført til intens forskning omkring beskyttelse mod bakterien. En lovende strategi er vaccination af gravide kvinder, så deres immunforsvar kan producere antistoffer, som derefter overføres til barnet. Ifølge May Murra, postdoc ved Institut for Biomedicin, er det nødvendigt at forstå, hvor meget mødre kan overføre af disse værdifulde antistoffer, for at forbedre beskyttelsen af nyfødte.
Undersøgelsen har sammenlignet niveauerne af GBS-antistoffer i hælprøver med navlesnorsblod og almindelige blodprøver fra de samme børn. Resultaterne indikerer, at hælprøverne effektivt afspejler niveauet af antistoffer, hvilket gør dem til en praktisk og pålidelig metode. Fordelen ved hælprøver er også, at de er lettere at indsamle, transportere og opbevare sammenlignet med traditionelle blodprøver.
For vaccineudviklere er disse fund særligt relevante, da de kan give indsigt i, hvilke niveauer af antistoffer der er nødvendige for at beskytte nyfødte mod GBS-infektioner. Forskerne planlægger nu yderligere undersøgelser for at fastslå, hvor højt et niveau af antistoffer der skal til for at give en sikker beskyttelse. Det fremtidige mål er at udvikle en vaccination til gravide, som kan beskytte deres ditte mod alvorlige infektioner i de tidlige livsuger.