Fra 1. januar 2027 overtager regionerne ansvaret for knap 3.000 nye sundheds- og omsorgspladser, som skal forbedre overgangen fra hospital til hjem for sårbare ældre. Den kommende sundhedsreform har til formål at skabe et bedre og mere sammenhængende sundhedstilbud, men der er betydelige udfordringer for regionerne. Ifølge Lars Gaardhøj, næstformand i Danske Regioner, vil manglen på fysiske bygninger gøre det svært at håndtere denne nye opgave.
De nye pladser skal sikre, at ældre borgere, der ikke har behov for hospitalsindlæggelse, får et forsvarligt behandlingsmiljø. I dag bruges ofte midlertidige pladser i kommunerne, og tanken med reformen er at flytte disse til det regionale sundhedssystem for at opnå højere kvalitet og bedre lægedækning.
Det centrale problem er dog, at regionerne nu står overfor en anslået ekstraudgift på ca. 1 milliard kroner til nødvendige renoveringer og ombygninger.
"Vi ser frem til opgaven, men det er bekymrende, at vi får ansvaret uden tilstrækkelige midler til at dække det," udtaler Gaardhøj. Den forventede flytning af pladserne kræver også, at regionerne finder midlertidige løsninger sammen med kommunerne, før de nødvendige fysiske rammer er på plads.
Danske Regioner planlægger nu at tage emnet op i de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen for at sikre, at der tages højde for de uventede udgifter. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan det få konsekvenser for de i forvejen planlagte renoveringer af sygehusene, som i stedet må prioriteres til de nye opgaver. Dette kan potentielt føre til en yderligere belastning af den danske sundhedssektor i en tid, hvor presset allerede er stort.